Nyt i marts

Bibliotekssystemet er blevet opgraderet til Marts 2022 release denne weekend. Som altid kan du finde en oversigt over nyhederne for Alma og Leganto på Alma-wikiens release-side, og det samme for Primo på Primo-wikien. Her er nogle højdepunkter:

Skjul "fjernlånsmulighed" for databaser

Hvis en bruger finder en post på elektronisk materiale, som vedkommende ikke har adgang til, tilbydes brugeren en fjernlånsblanket, så vi kan skaffe en fysisk kopi af materialet. Dette giver god mening for bl.a. artikler, hvor fjernadgang varierer meget for vores forskellige brugergrupper. Til gengæld giver det ikke mening med databaser, og lystige kolleger har da også muntret sig ved tanken på at bestille en fysisk kopi af fx Web of Science... Nu er det endelig blevet muligt at fjerne fjernlånsmuligheden for bestemte materialetyper (som databaser) og alligevel tilbyde den for andre (som artikler). Det vil ganske vist betyde, at brugeren møder en "tom" post uden mulighed for at komme videre - men sådan var det i praksis også før, blot mere forvirrende med en ubrugelig fjernlånsmulighed. Primogruppen arbejder på at finde  formuleringer, der kan hjælpe brugeren videre, fx til walk-in adgang fra biblioteket.

Vedhæft billede til en "Broken Link Report" i Leganto

Når en studerende oplever fejl ved et link i Leganto, kan det fejlmeldes via en "Broken link"-knap, og biblioteket får besked. Nu er det også mulighed for at vedhæfte en fil (fx et skærmdump) til fejlmeddelelsen. Det vil gøre det nemmere for bibliotekaren, som kan se billedet i Alma, at forstå hvilken kontekst fejlen optrådte i.

Forbedret Overlap Analysis Tool

For kolleger, der bestiller pakker med e-ressourcer, er det nu blevet lettere at skaffe sig overblik over hvor meget af indholdet i pakkerne der allerede er dækket af andre licenser, og hvilke pakker, der giver den bedste deal for biblioteket og brugerne. Værktøjet kommer med mere funktionalitet og en ny brugergrænseflade og vil kunne hjælpe med at undgå indkøb af dubletter på e-området. Der er lavet en kort video (4:41), der præsenterer det nye værktøj.

Flere trin i match af poster ved import

Også ved import af bibliografiske poster kommer der nye muligheder for at undgå at skabe dubletter. Vi og vores konsortiepartnere importerer kontinuerligt nye poster til systemet. Man kan nu sætte flere trin op med forskellige match-metoder og forhåbentlig dermed bedre fange dubletposter inden de bliver en del af katalogen. Selve match-metoderne er de samme, men forhåbentligt kan denne mulighed for at kombinere flere forskellige metoder i en proces skabe et mere fintmasket net, der kan forhindre at der kommer endnu flere af de dubletposter som undersøgelser viser, at er den helt store forhindring for et brugervenligt system.

Bedre synlighed af resultater i Avanceret søgning

Hvis man benytter avanceret søgning i Primo, har det hidtil været et problem, at formularen, hvor man udfylder de forskellige felter, har fyldt det meste af eller hele skærmen, og man skulle scrolle ned for at komme til resultaterne. Nu er søgeformularen slået sammen, når der præsenteres et resultat, og man kan selv folde den ud, hvis man ønsker at ændre nogle søgekriterier. 

Dine faste favoritbiblioteker i Alma søgning

For søgning i Physical Holdings introduceres nu muligheden til at som default afgrænse til et eller flere Libraries - en feature der kan være nyttig, hvis man alligevel kun arbejder med poster fra dem, så behøver man ikke afgrænse hver gang. Man vælger et eller flere Libraries ved at klikke på Library Scope over facetterne:

Så bliver de værende som afgrænsning indtil du fjerner dem eller ændrer dem - også næste gang du logger ind. 

Denne feature kommer som nævnt til Physical Holdings Search nu, men forventes rullet ud også til Physical Items Search når den nye søgegrænseflade kommer til det område. 

For at få en oversigt over kommende forbedringer til søgning i Alma: se temaet Repository Search - Enhanced UX fra dette års Roadmap.