Oprettelse, redigering og sletning af templates - bibliografiske poster og holding
Denne vejledning beskriver, hvordan man opretter, redigerer og sletter en template (maskepost). Den anvendes eksempelvis, når der er behov for at tilføje enkelte felter (evt. emnedata) til en allerede eksisterende post. Det kan være nyttigt, hvis man ofte skal tilføje de samme felter til en post. Vejledningen kan også benyttes ved grundkatalogisering af et materiale. Vejledningen beskriver både oprettelsen af en template til en bibliografisk post og til en holding.
Oprette en template
Start med at åbne MD Editor ved at klikke på Resources ->Cataloging->Open metadata editor.
MD Editor åbnes, klik herefter på Templates.
Oversigten over de templates, der allerede er udarbejdet til bibliografiske poster, vises ved at klikke på MARC21 Bib og herefter ved at klikke på pilen til venstre for Shared. Det Kgl. Bibliotek har udarbejdet en række templates og de er alle navngivet med KB dk …. Det er en god ide at tage udgangspunkt i en af disse.
Åbn en maskepost på en monografi ved at klikke på KB dk Bog og herefter på Template Actions → Duplicate.
Du skal nu vælge et navn til din template, en eventuel beskrivelse og vælge om din template skal være Private eller Shared. I de fleste tilfælde bør man vælge Private.
Herefter klikkes der på Save og din template er gemt.
Din template ligger nu under Templates → MARC21 Bib → Private og åbnes ved at klikke på den.
De felter du ønsker i din template tilføjes ved at trykke F8 eller ved at vælge Editing Actions → Add field. De felter du ikke har behov for at flette ind i din bibliografiske post - og dermed ikke ønsker i din template - slettes. Det gøres ved at trykke Ctrl+F6 eller ved at vælge Editing Actions→ Remove field.
I dette eksempel ønsker jeg en template med felt 082 (Dewey Decimal Classification) og felt 084 (other classification).
Templaten gemmes ved at klikke på Save.
Redigere en template
Hvis man ønsker at redigere sin private template, enten ved at tilføje eller fjerne felter, finder man den under Templates → MARC21 Bib → Private og retter det man ønsker.
I dette eksempel har jeg tilføjet et felt 500. Herefter klikkes på Save.
Hvis man ønsker at redigere sin template og samtidig give den et nyt navn, f.eks. for at lave en tilsvarende template men med nogle ændringer eller tilføjelser og samtidig beholde den originale template, skal man vælge Template Actions → Duplicate. Herefter vises følgende billede:
Navnet ændres og man klikker på Save.
Den nye template fremgår nu af listen over private templates.
Sletning af template
Man kan til enhver tid slette sine egne private templates. Man vælger blot Delete som vist nedenfor.
Du får herefter vist denne boks og klikker på Yes. Din template er slettet.
Oprette template på holding
Start med at åbne MD Editor ved at klikke på Resources→ Cataloging→ Open metadata editor.
MD Editor åbnes, klik herefter på Templates.
Oversigten over de templates, der allerede er udarbejdet til holdings, vises ved at klikke på Holdings og herefter ved at klikke på pilen til venstre for Shared. Vælg Books (default) medmindre du skal lave templates på periodika.
Åbn maskeposten Books (default) ved at klikke på den og vælg herefter Template Actions → Duplicate.
Du skal nu vælge et navn til din template, en eventuel beskrivelse og vælge om din template skal være Private eller Shared. I de fleste tilfælde bør man vælge Private.
Herefter klikkes der på Save og din template er gemt.
Templaten ligger nu under Templates→ Holdings→ Private og åbnes ved at klikke på den.
Det er nu muligt at tilføje de oplysninger du ønsker i din template - f.eks Library og Location.
Du gemmer ændringerne ved at klikke på Save.
For at redigere og slette templaten, er fremgangsmåden den samme som ved en template til en bibliografisk post.
------------------------------------------------------------
Forfatter: Marie Kolind Krogsgaard
Dato for udarbejdelsen af vejledningen: 16.11.2020
Vejledningen revideres: hvert år eller efter behov
Roller og ansvar: Marie Kolind Krogsgaardog Maria Ringsevjen
Datoer og initialer for løbende revidering:
Dato | Initialer | Hvad er ændret |
12.5.21 | MKKR | Vejledningen er tilpasset den nye MD Editor |