Bibliotekssystemet i april

Der kom en ny release til bibliotekssystemet d. 3. april - se nyhederne for Alma og Leganto og for Primo. Her er nogle hovedpunkter:

Alma - fast afgrænsning af biblioteker i Items Search

Du kan nu vælge et eller flere Libraries som fast afgrænsning i din søgning på Physical Items (det samme som kom for Physical Holdings i marts)

Alma - fjernlån/Borrowing med Worldshare ILL

Borrowing requests kan nu skubbes over til OCLC (Worldshare/Tipasia) hvilket bør lette arbejdsprocessen for disse opgaver. Se mere i dokumentationen.

Primo - forenklet visning af fysisk beholdning

I Primo er det nu muligt at vælge, at beholdningen skal vises på Library-niveau, snarere end på på Location-niveau i første hug. Det giver et bedre overblik, men man går også glip af nogle informationer i førte hug. Primo-gruppen tager stilling til om det skal slås til. Eksempel:

Produktion (ikke slået til) https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99123486075205763 

Sandbox (slået til) https://kbdk-kgl-psb.primo.exlibrisgroup.com/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99123486075205763


Primo - visning af flere links i CDI-poster

Dette har været et ønske siden overgangen til CDI som vores artikelrepositorium, da den automatiske foretrukne link fra posten ikke altid har været den bedste. Ofte vil et link gennem link resolveren være bedre.

Primo - RIS-værdier kan nu tilpasses lokalt

RIS er et format til bibliografiske oplysninger, som primært bruges til eksport til reference-værktøjer. Vi har nu fået en mulighed til selv at bestemme, hvilke felter, RIS-værdierne skal tages fra. Det betyder, at vi bl.a. kan løse nogle af de problemer, som er blevet meldt ind - bl.a. om hvilket RIS-felt redaktører skal mappes til.