Nye afhentningsmails

Det har forvirret mange brugere, at der i de mails de modtager, om at de skal hente bøger fra afhentningshylder, ikke indeholder bibliotekets adresse. (Man kan mene, at det burde være nok med de stedsangivelser der er i en del biblioteksnavne, men for især nye studerende er fx Fuglesangs Allé og Gothersgade lange, og Emdrup, Søndre Campus og Katrinebjerg store.)

Adresser er nu tilføjet, og det samme er et link til KBs samlede åbningstider. Samtidig er der blevet strammet op i tekst og ryddet op, så beskeden er enten på dansk eller engelsk, ikke en blanding. Endelig er logo og farver bragt i overensstemmelse med KBs øvrige designmønster.

Før så mailen sådan ud:

Nu bliver den sådan:

Afhentningsnummer er placeret, så man på ens telefon kan se dem på flere emails ad gangen, uden at skulle gå ind på hver enkelt besked.

Tak til kollegaer fra Spørg Biblioteket, DT-Web og Kommunikation, samt fra udlånsstederne for gode indspil og oplæg.



Logo og farver vil gælde for alle emails fra Alma, men ikke fx kvitteringsmails fra udlånsautomaterne.

I denne omgang er det kun afhentningsmeddelelsen, der får teksten ændret. Fremadrettet vil vi også prøve at forbedre andre af de mest almindelige mail-typer fra Alma (påmindelser, hjemkaldelser).