Success Criteria

Succeskriterier

Hvilke målbare succeskriterier opstilles for projektet, og hvordan skal disse vurderes?

Generelle succeskriterier

a) Der er etableret et dansk setup til håndtering af den samlede cyklus for forskningsdata. Løsningerne er på niveau med international best practice og demonstrerer, at de møder forskernes behov.

Vurdering: Internationale eksperter gennemfører en evaluering af projektets resultater.

b) Projektet har demonstreret, at FFU-bibliotekerne har en vigtig rolle i forvaltningen af forskningsdata og har medvirket aktivt til at sikre, at bibliotekernes kompetencer udvikles og tænkes ind i nationale løsninger.

Vurdering: Projektets bud på FFU-bibliotekernes rolle i forskningsdata indgår i evalueringen. Derudover evalueres det, hvordan det nationale forum for forskningsdata anvender resultaterne og i hvor høj grad bibliotekernes kompetencer er udviklet og tænkes ind i dette forums arbejde.

Data management planning

c) Der etableres dansk DMPonline installation

Vurdering: Installationen er tilgængelig for danske forskere

d) DMPonline tilpasset til danske forskere og danske forhold generelt

Vurdering: Forskerne vurderer den danske DMPonline som relevant i deres kontekst

Data capture, storage and documentation

e) Nye eller eksisterende repositories står til rådighed for lagring af aktive datasæt med tilhørende metadata.

Vurdering: Aktive forskningsdata fra alle cases bliver håndteret i henhold til de opstillede data management planer

f) Der er implementeret teknikker til datafangst som integrerer direkte med forskernes arbejdsprocesser og sikrer at aktive data kommer under forvaltning.

Vurdering: Data kan hentes ind i repositorierne direkte fra det udstyr forskerne benytter, fx via cloud services, delte fildrev, osv.

 

Data identification, citation and discovery

g) Der benyttes unikke ID’er for de håndterede datasæt, således at de kan citeres og refereres til på en entydig og persistent måde. Dette vil typisk være i form af DataCite DOI og DanPID.

Vurdering: Alle datasæt er repræsenteret ved metadata indeholdende et unikt ID

h) Der benyttes unikke ID’er for forskere og andre personer knyttet til datasættet. Herved kan forskere mv. refereres til på en entydig og persistent måde, og det sikres at meritering ifm. data management tilfalder de rette. Disse ID’er vil alle være i form af ORCID.

Vurdering: Alle personer er repræsenteret ved metadata indeholdende et ORCID

i) De håndterede datasæt kan (uanset hvor der er arkiverede) fremsøges i en national søgetjeneste for datasæt etableret som en del af/i tilknytning til Den Danske Forskningsdatabase. Dette realiseres ved at høste metadata fra alle de systemer (forskningsdatabaser, repositories, mv.) der indgår i projektet.

Vurdering: Metadata er høstet og indekseret i ennationalt tværgående søgetjeneste

Select and deposit for long term preservation

j) Der udarbejdes relevant dokumentation og best practice samt kriterier for hvordan data der skal langtidsbevares, udvælges

Vurdering: Dokumentation forefindes

k) Data er formatteret og pakket på en relevant måde, der så vidt muligt muliggør såvel langtidsbevaring som genbrug

Vurdering: Data fra alle cases findes lagret og ekspertevaluering vurderer metoder og formater relevante

Training and marketing toolkits

l) Der udarbejdes relevant træningsmateriale

Vurdering: Det konstateres at der er blevet udviklet træningsmateriale på nettet til fælles brug på tværs af alle projektets cases.

m) Markedsføring og outreach gennemført hos udvalgte forskergrupper

Vurdering: Det konstateres, at der er lagt en plan for markedsføring og outreach i udvalgte forskergrupper.

Sustainability

n) Der er udviklet forretningsmodeller for relevante services

Vurdering: Forretningsmodeller findes dokumenteret og tilgængelige