| Spørgsmål til ”Research Data Management i praksis”: | Svar |
|---|---|
| Hvordan vil danske forskningsresultater resultere i et større afkast ved brug af data management? | Mange forskningsdata har været dyre at producere og GENBRUG af dem vil dermed give et større afkast af danske forskningsresultater. |
| Skal SB også gemme data fra SAM, NAT og TEK områderne foruden HUM? | Måske på sigt. I DEFF-projektet fokuserer SB på HUM. |
| Hvem er det, der skal udarbejde den ”relevante dokumentation og best practices” (pkt. 14 Select and deposit for long term preservation)? | Vi udarbejder relevant dokumentation og guidelines med mest muligt input fra de forskellige cases. Måske kan vi få forskerne til at bidrage til dette. |
| Hvordan hænger LARM og Netlab sammen med Netarkivet? | LARM har ikke noget med netarkivet at gøre. Netlab derimod. LARM er i udgangspunktet forskning i radio-medier og Netlab er en paraply for internet-forskning. |
| Er der nogle udvikleropgaver eller er det guidelines/workflows? | Det primære resultat er nok mest det sidste, men der vil også være udvikler-opgaver. Måske skal der etableres nye systemer (ex. e-SciDoc / DSpace / Hydra) |
| Dansk Dataarkiv og Det Nationale Bitmagasin er eksplicit angivet som bevaringsløsninger. Men hvad med metadata-bevaring i forbindelse med Bitmagasin (pkt. 8.4 Select and deposit for long term preservation)? | "FIF" foreslår Hydra (og/eller Curate). Hvis vi sætter et bitmagasin op skal metadata bevares et andet sted. |
| Hvad er de ”globale løsninger” (pkt. 8.4 Select and deposit for long term preservation)? | Fx. EUDAT |
| Har du en anelse om hvad ”passende måde” og ”passende kanaler” er (pkt. 8.4 Select and deposit for long term preservation)? | Konkretisering kommer forhåbentlig Eksempelvis DDF Kunne også være data.statsbiblioteket.dk Passende måde = tilgængelige og søgbare og citer-bare (PID) |
| Hvad er den forventede forbindelse med den Danske Forskningsdatabase og med Pure? | Se do. |
| Spørgsmål til Data Management SB cases: | |
| Hvilke data kan vi langtidsbevare? | Langtidsbevaring af data kræver
I vores cases skal vi hjælpe forskerne med at få bevaret de data de genererer. Det gør vi blandt andet ved at hjælpe dem med at vælge format.
|
| Hvor mange datatyper kan/skal vi langtidsbevare? | Det beslutter vi i nogen grad selv. Kommer også an på ressourcer. |
| Skal casene udvides (f.eks. inspireret af KB)? | Ikke umiddelbart FLERE cases. MEN de services vi måtte etablere kunne måske bruges af andre OGSÅ inden for projektperioden. Omfanget af den enkelte case er meget afhængig af vores ressourcer. |
| Skal casene være forsker- eller biblioteks/kilde-rettet – dvs. skal f.eks. LARM allerede være tilrettet RDM-struktur (indeholde f.eks. en metadata mappe) eller er det forskernes egen opgave at sørge for det? | Vi skal sikre bevaring af data. Det kræver metadata. Vi skal hjælpe forskerne med bevaringen og det kræver måske at der skal laves flere metadata end forskerne umiddelbart har gjort Data skal måske konverteres til andre formater som en del af overleveringen til langtidsbevaring. |
| Hvor hurtigt vokser arkiverne og er det med konstant samme tempo? | |
| Skal casene udarbejdes som use cases? | |
| Skal vi tage højde for, at der kan komme andre datatyper end de allerede eksisterende i casene? | |
| Er det muligt at langtidsbevare data? | |
| Hvem skal sørge for langtidsbevaring (forskeren, universitetet, SB, DeIC)? | |
Nedenstående figur viser blot de 20 første datatyper fundet hos University of York, hvor de fortæller, at der er en lang hale af andre formater. Det kan godt være, vi siger, der kun skal være få datatyper, men skal vi kun acceptere dem, og risikere at miste data fra special-værktøjer, som forskerne benytter? Og hvis vi accepterer flere datatyper, hvordan holder vi så styr på hvilke datatyper, der forsvinder?
| |
| Er der personer fra andre afdelinger, der også skal være involveret i RDM-projektet? | |
| Er der en ISO-standard, vi skal følge? | |
| Kildedata skal vel bevares permanent, men hvor lang tid skal metadata bevares? Og er det alle metadata, der skal bevares? | |
| Listen over ting, som et bevaringssystem skal kunne fundet i appendiks 1 i University of York's artikel. | |
| Hvordan skal metadata deles (Data Documentation Initiative (DDI), Metadata Encoding and Transmission Standard (METS), General International Standard Archival Description (ISAD(G)), Open Archival Information System Reference Model (OAIS), Open Archives Initiative Protocol for Metadata Harvesting (OAI-PMH))? | |
| Jeg går ud fra, at det kun er lagring af data og metadata, vi skal behandle i casene? | |
| Skal der i casen eksplicit stå hvordan en lagringsproces af metadata kan foregå eller er det KB, forskerne skal søge svar fra? | |
| Er det os, der skal fortælle om datasikkerhed (virus, hacking osv.)? | |
| Er der lovgivning vedrørende opbevaring af data, vi skal være opmærksom på (eks. forbud mod opbevaring af data uden for Danmark)? | |
| Kryptering af metadata? | |
| Vejledning i sletning af metadata? | |
| Copyright? | |
| Versionskontrol? | |
| Er data indekseret med keywords? | |
| Skal casene udarbejdes på dansk eller engelsk? | |
| Skal vi også tænke på fremtiden (såsom fil formater og gøre det let f.eks. at udføre Big Data analyse på data)? | |
| Der vil også være en stor udfordring med at overtale forskere om at benytte RDM (iht. litteratur fra f.eks. Pascal Launois). Skal vi også tage højde for det? | |
| Er der mere end de eksisterende 2 cases, der skal udarbejdes? Nej | |
| Så der skal ikke være en case for aviser? | |
| Links: http://www.data-archive.ac.uk/media/2894/managingsharing.pdf http://www.data-archive.ac.uk/media/54776/ukda062-dps-preservationpolicy.pdf |
FAQ - Research Data Management
General
Content
Integrations