Blog from February, 2022

Bibliotekssystemet blev opgraderet søndag   - du kan læse mere om de sidste to måneders releases for Alma og Leganto på Alma-Wiki og for Primo på Primo-Wiki.

Her er nogle hovedpunkter.

Søgning på Holdings

I Alma kom for nogle måneder siden mulighed for at søge HOL-poster frem. Man har længe kunnet søge på data fra HOL-poster når man søgte Physical Titles eller Physical Items, men nu fik man altså mulighed til at få et resultat af HOL-poster. Desværre var søgemulighederne ret begrænsede - det var kun simpel søgning, og ville man søge på fx en location skulle location-koden skrives ind helt præcis. Her i februar kommer der avanceret søgning på Physical Holdings, der giver langt bedre muligheder. Samtidig introduceres den nye grænseflade for avanceret søgning - den kræver nok lidt tilvænning, men gør det bl.a. nemmere at operere med paranteser i søgningen.

Den nye grænseflade for avanceret søgning vil blive rullet ud til andre søgetyper i løbet af året.

I januar release blev der desuden åbnet op for at Holdingdata kan gøres søgbare gennem Primo - Katalogpraksis og Primo-gruppen er ved at undersøge hvilke felter, der skal gøres søgbare.

Relaterede titler

I januar blev der i Almas Metadata editor gjort nemmere at lave related records gennem 773 eller 775 ved at man kan vælge om man vil bruge MMS ID eller 035-feltet (eller begge) som reference:

I februar kom der i Primo en forbedret visning af link til relaterede poster i de tilfælde hvor katalogisator ikke har inkluderet et delfelt $t (titel). Normalt er det i Primo titlen, der bruges som link til den relaterede post; hvis denne mangler kommer nu en generisk link-tekst ("Se relateret titel").

Databasesøgning

Primos databaseliste har nu fået en forbedret søgning, så der ikke kun søges på databasens navn, men på alle data i posten. Det er en tydelig forbedring for de institutioner, der benytter Primos databaseliste, bl.a. Aalborg Universitetsbibliotek og Københavns Professionshøsjkole. Det Kgl. Bibliotek er endnu ikke klar med et kategoritræ til KBs databaseliste, men den søgning, der nu tilbydes i søgefelter vil også her være forbedret.

Library & Locations

På KB har det store projekt om en ændret struktur på beholdningsdata i Alma - kaldet Library & Locations - fyldt meget de seneste måneder. Nu er snart alle vores 15-16 millioner eksemplarer rettet til, og projektet nærmer sig sin afslutning. Kom til informationsmøde eller og hør mere. (Link til KB Intern)

Sandbox refresh 

Søndag bliver Sandbox overskrevet med data og opsætning fra produktion. Det betyder, at alle tests, der foregår på Sandbox nu skal afsluttes inden - eller så skal konfigurationen genopbygges efter refresh.