Blog from May, 2021

I Primo vil man nu kunne se licensbetingelser på en lang række af vores elektroniske ressourcer. De vises som 'Regler for brug' ud for den enkelte elektroniske ressource:

Når man klikker på 'Regler for brug', får man licensbetingelserne udfoldet:

Alle Regler for brug er på engelsk - også i den danske grænseflade - da en dansk oversættelse ikke altid giver den helt rette mening. De engelske termer er derimod accepteret som standarder internationalt.

I weekenden er Alma, Leganto og Primo blevet opdateret til den seneste release. Som sædvanlig er der en række forbedringer og fejlrettelser, som du kan læse mere om på wikiernes sider for Alma og Leganto og for Primo. Her på bloggen sætter vi fokus på nogle enkelte nye features fra hvert produkt


Leganto

Brugergrænsefladen er ved at få et større makeover (se udrulningsplanen), og det første skridt tages denne måned med nyt design til "Tilføj materiale"-menuen, så det nu bliver tydeligere hvilke forskellige muligheder, underviseren har for at tilføje litteratur til pensumlisten: Søgning i Primo, udfylde bibliografiske oplysninger selv, uploade en fil, importere fra ens samling/Primo-favoritter, eller importere fra Zotero.

Primo - søgehistorik på nyt

Der er to nyheder vedrørende søgehistorik i Primo denne måned. For det første vil en bruger få forslag fra vedkommendes egen tidligere søgninger, når brugeren begynder at taste søgeord i søgefeltet. At forslaget er fra søgehistorikken (og ikke del af den almindelige auto-complete) indikeres af det lille ur-symbol.


Grundlaget for denne funktion viser sig i det andet punkt: Primo husker nu automatisk brugerens sidste 100 søgninger (incl. facetafgrænsninger), og for indloggede brugere bevares denne historik fra gang til gang. På brugerens søgehistorik-side, kan brugeren gentage søgningerne, slette dem fra historikken, eller gemme dem som gemte søgninger, så de ikke skubbes ud af historikken af nye søgninger. Til de gemte søgninger kan der selvsagt også oprettes søgeagenter, så brugeren får en besked, når der er nye resultater i søgningen.

Alma - Fulfillment

Der er en række nyheder på fulfillment-området, ikke mindst inden for lånesamarbejdet (resource sharing). En feature som kan være nyttig i flere sammenhænge er, at bestillingsnoter nu vises ved Scan-in-item, så personalet ikke går glip af væsentlig information. Funktionen kan konfigureres.

Alma - scan og søg

Hvis man skal scanne (browse) på registre i Alma, foregår det i Metadata Editor. Sådan har det altid været. Nu har man mulighed til at flytte resultatet over i den almindelige søgegrænseflade (repository search). Fordelene er mange - bl.a. får man flere oplysninger med, man kan bruge facetter til yderligere afgrænsning, man kan gemme søgningen som et sæt til senere brug, eller man kan skubbe et udvalg af posterne tilbage til Metadata Editor, for at arbejde med dem der. 

Alma - udvidet søgning i Holdings

Der er kommet en række nye indekser, der lader os søge i holdingsdata, når vi søger efter Physical titles og Physical items. Det er et skridt på vejen til den udvidelse og redesign af søgning og visning af holdings, som ExLibris er i gang med. 

Da det er tale om nye søgefelter, kræver det en reindeksering før det slår igennem for eksisterende poster. Næste halvårlige fulde reindeksering sker i juni.