Det Kgl. Bibliotek har en række digitale objekter, der administreres i værktøjet Cumulus. Her registreres metadata, og filerne (de egentlige objekter) opbevares lokalt.
I tillæg publiceres metadata for nogle af de digitale samlinger via OAI-protokollen i en proces, der kaldes COP. Det er disse COP-data, der høstes og bliver tilgængelige i Primo:
Til Primo (Alma Discovery) høster vi et antal af de metadata-sæt, der publiceres via COP.
Du kan se alle tilgængelige sæt her. Oversigten til højre angiver hvilke sæt, der høstes til Primo.
Det er kun metadata der høstes; de digitale objekter selv bliver liggende i Cumulus-miljøet, og der linkes fra posten til en landing page i Digitale samlinger.
Samlingen omfatter digitaliserede kobberstik, tegninger, og fotografier. Samlingen er ordnet i emnekategorier som postkortsamlingen, portrætsamlingen, bladtegninger etc.
357.845
David Simonsen arkiv
Håndskrifter
Overrabbiner David Simonsens (1853-1932) brevarkiv indeholder i alt ca. 29.000 breve, og afspejler hans store videnskabelige netværk, men også hans dybe engagement i forskellige hjælpeorganisationer m.m. under og efter Første verdenskrig. P.t. er ca. 17.500 breve tilgængelige online (afsender/modtager A-Me samt R).
17.551
David Simonsen håndskrifter
Håndskrifter
David Simonsens (1853-1932) samling af håndskrifter vidner om hans mange interesseområder, og indeholder håndskrifter på 15 sprog fra 20 lande.
197
Judaica – håndskrifter
Håndskrifter
Hebraiske håndskrifter, bl.a. flere erhvervelser fra 'Den Arabiske Rejse' (1761-1767).
8
Judaica – tidlige tryk
Bøger
Et udvalg af tidlige og/eller sjældne judaistiske tryk.
6
Kort og Atlas
Kort
Den digitaliserede samling indeholder kartografisk materiale over alle geografiske lokaliteter med hovedvægt på de danske områder.
23.474
Orientalia-håndskrifter
Håndskrifter
Orientalsk Samlings håndskriftsamling består af værker fra Mellemøsten og Asien, på forskellige sprog og inden for forskellige emneområder.
65
Oirentalia – tidlige tryk
Bøger
Udvalgte trykte værker fra Orientalsk Samling
10
Partiprogrammer
Småtryk
Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret partiprogrammer, arbejdsprogrammer, pjecer og lignende fra de politiske partier, der har været opstillet til Folketinget. Den digitaliserede samling dækker perioden 1872-2014
2.604
Småtryk
Småtryk
Fra Det Kgl. Biblioteks store samling af småtryk er et udvalg af materialer digitaliseret og samlet i såvel historiske som aktuelle emner, f.eks. Dansk design og Kvinders valgret. Småtryk kan være alt fra reklamekataloger til politiske pamfletter.
4.300
Trykte bøger
Bøger
Udvalgte trykte bøger fra Det Kgl. Biblioteks ældre danske og udenlandske bogsamlinger.
6.210
Varehus-kataloger
Småtryk
Det Kgl. Bibliotek har en stor samling af kataloger fra alle de større varehuse i Danmark. Katalogerne fra perioden 1888 til 1998 er digitaliseret og rummer blandt andet kataloger fra Magasin du Nord og Daells Varehus.
1.830
Vesterlandske håndskrifter
Håndskrifter
En lille, men voksende samling digitaliserede manuskripter fra Det Kgl. Biblioteks håndskriftsamling, der rummer papir- og pergamenthåndskrifter fra tidlig middelalder og til nu. Samlingen belyser hovedsageligt europæisk og især dansk historie, litteratur- og kulturhistorie.