Møde: Anonymisering/Rigsarkivet

Action Points

• Skal vi søge om tilladelse til at gemme afledt data i Netlab case?
• Skal vi bruge DDI til at beskrive Netlab-casen (alligevel)?
• Skal vi anonymisere (kryptere) url'er i indexer, således at vi kan gemme dem som åbne data? 
  • Skal det være et google-projekt på 3.?
  • Skal der være en service til at dekryptere urlerne, når forskeren har fået adgang til netarkivet eller skal der være en henvisning til de ikke-anonymiserede index, som er gemt i Netarkivet (eller et hemmeligt sted på SB)?
    
• Opfølgende møde ml. Rigsarkivet og SB i januar. 

Noter

• I forbindelse med revidering af persondataloven... Der står egentlig at personhenførbart data skal slettes, men der er nogle sundhedsforskere, der meget gerne vil bevare den information til videre forskning. Det bliver derfor ændret til at personhenførbart data kan bevares i Rigsarkivet (dengang DDA). På den møde skabes der også sammenhæng mellem persondataloven og arkivloven.
• Forskere skal først have tilladelse fra datatilsynet før data kan indsamles
• benytter DDI til alt data
• forskerne kan gå i dialog med datatilsynet omkring konkrete forsknings-projekter
• Anonymisering foregår ved manuel at identificere personhenførbare felter (alt data er i relationelle databaser)
• Lyd og billede kan de ikke pt.
• Jacob Halvas Bjerre: Forskningsprojekt om Holocaust: https://www.sa.dk/medarbejder/jacob-halvas-bjerre

Dagsorden:

• Præsentationsrunde  
• Rigsarkivets rolle i forhold til bevaring og tilgængeliggørelse af persondata fra forskning og myndigheder 
• Procedure til anonymisering af kvantitative forskningsdata ( RA/DDA Sundhed)       
• Erfaring med anonymisering af andre typer af forskningsdata i Rigsarkivet og i SB  
• Vejledning og vejledningsmateriale til forskere (fælles drøftelse)