Lidt om Collections i Alma

Alma har et begreb om Collections, der er forskelligt fra Electronic Collections. Electronic Collections benyttes i Electronic Resoursce Management (ERM) som samlinger af Electronic Portfolios, fx en samling e-bøger fra en bestemt udbyder. 

Collections er derimod ikke begrænset til elektroniske ressourcer, men udtrykker et samlingsforhold mellem bibliografiske poster - titler. De bibliografiske poster kan repræsentere alle typer materialer: fysiske, elektroniske, digitale. 

Hidtil har vi mest brugt collections til digitale repræsentationer - typisk digitale udgaver af registranter som berigelse af en post, der beskriver et arkiv. Det er nemlig sådan, at ethvert digitalt objekt i Alma, skal tilhøre en Collection - mens omvendt ikke alle titler i en Collection behøver at være digitale objekter.

At udtrykke relationer mellem bibliografiske poster i form af samlinger er nok vigtigere i visse dele af biblioteket end andre - det er især noget, der gør sig gældende for Specialsamlingerne. Håndskriftssamlingen er nu etableret som en top-level collection, og med en række sub-collections, der er afgørende for den historiske samling. Denne brug af collections og sub-collections kan du derfor se komme til udtryk i både Alma og Primo.  Læs mere om Collections på Alma-wiki.