Vi har implementeret en facet til materiale på åbne hylder. Den er lavet, så den viser fysisk materiale på locations, der starter med enten HA, BA eller SA:
Vi viser fortsat Biblioteksfacetten men vil vurdere, om der er behov for begge facetter. Biblioteksfacetten medtager kun fysisk materiale og kan dermed ikke benyttes til emnesøgning. Fysisk materiale er også emnemæssigt dækket af forskellige libraries samt af magasinmateriale.
Varierende antal locations
Facetten indeholder fra systemets side alle typer locations, og det er os, der i præsentationen filtrerer den til kun at vise de locations, der er åbne hylder (dvs. hvis kode starter med SA, HA eller BA).
Som for alle facetter leverer systemet de 50 indførsler med højest antal hits fra søgeresultatet - her de 50 locations med flest titler. Når vi så skjuler de locations, der ikke er åbne hylder, kan det være mange eller få, der er tilbage og bliver vist.
Specielt for brede, generelle søgninger vil det være få "Åbne hylder" locations blandt de 50 største - og derfor få, der bliver vist. Men facetten er nok også primært meningsfuld når man allerede har indsnævret sit søgeresultat til en overskuelig mængde titler, og man ønsker at se, om de kan hentes fra åbne hylder i nærheden.
Det er ikke muligt at lave en facet ud fra availability – dvs ud fra om materialet er hjemme. Der er et udviklingsønske om det hos leverandøren.