Page Comparison

Statsbibliotekets arbejde med Data Management Planning og DMP online i 2015

I forbindelse med projektet ”Forskningsdata Management i praksis” og dettes tema 1”Data management planning” er Statsbiblioteket involveret med aktiviteter tilknyttet to cases. Det drejer sig om projektet ”Den Historiske udvikling af det Danske Net” og ”Larm”.

I løbet af efteråret 2015 har Statsbiblioteket arbejdet på at udvikle en skabelon, der indeholdt relevante spørgsmål angående datamanagement. De to cases skulle bruges til at vurdere skabelonernes anvendelighed. Derefter skal det vurderes hvordan skabelonen bedst kan tastes ind i DMP online.

Den første skabelon blev af prøvet på ”Den Historiske udvikling af det Danske Net”. Den viste at:

-          Der let bliver for mange dubletter i spørgsmålene, hvis skabelonen ikke bygge rigtigt op.

-          Der er behov for en modul baseret opbygning af spørgeskemaet efter spørgsmålenes tema og hvilken fase af forskningsprocessen disse retter sig imod.

-          Der er behov for en del hjælpetekster både i forbindelse med juridiske problemstillinger og tekniske forhold.

-          Juridiske spørgsmål skal indgå i skabelonen i større omfang en de gjorde i den første skabelon. Spørgsmålene skal afklare ejerskab af data og omfanget af retten til at dele data.

Kurset afholdt på DTU i DMP online viste

-          At det bør vurderes om der kan oprettes forskellige spørgsmål typer. Eksempelvis afhængighed mellem to spørgsmål så forskeren ved at svare henholdsvis ”ja” eller ”nej” på overordnede spørgsmål kun præsenteres for spørgsmål, der er relevante for de givne projekt. Et andet eksempel kunne være at vurdere om det en muligt at oprette batterier af spørgsmål for at lette overskueligheden. 

-          Kurset understregede behovet for en modulopbygget skabelon. På den måde kan forskerne undgå at taste basale oplysninger ind flere gange. 

-          Kurset kombineret med erfaringerne fra testen af den første skabelon viste også at Statsbiblioteket og andre arkiver kan få problemer med at blive oprettet korrekt i systemet. Der kan blive behov for at oprette disse som fonde i systemet i tilfælde af at forskeren skal have adgang til data i tæt samarbejdet med arkivet.

Erfaringerne fra ovenstående og den tilrettede skabelon ønskes anvendt i forbindelse med LARM projektet. I løbet af oktober 2015 blev skabelonen tilrettet. Det første møde med LARM projektet blev afholdt i december og medio januar mødes Statsbiblioteket med projektets forskere for at udfylde den ændrede skabelon. Derefter er målet at tilrette skabelonen og indtaste den i DMP online.

Input til møde den 27. januar 2015

Hum /sam /nat/ tek cases’ erfaring med DMPonline spørgsmålene: Er de tilstrækkelige ift. fagdisciplin? Mangler der spørgsmål? Er der lavet nye templates på baggrund af case erfaringer?

• SB har i Netlabs case taget udgangspunkt i checklisten fra DCC[link] og er i gennemgangen af spørgsmålene med forskergruppen ikke stødt på udfordringer i forholdt til fagdisciplinen Humaniora.

• De udfordringer som SB allerede tidligt i gennemgangen af spørgsmålene er stødt på har været i forhold til de data Netlab anvender. [link] Data indeholder i Netlab casen personfølsom data, hvilket gør at til afklaring af de juridiske forhold i forhold til hvorledes data behandles har været en vigtig del.

• På grund af ovenstående har SB arbejdet med en tilpasning af templaten, således at spørgsmålene i højere grad tager højde for de juridiske spørgsmål. Der kan stilles spørgsmål til om der skal laves en 3 deling der hedder: Jura – ansøgning – data.

• I Netlab casen blev der foretaget opfølgning på planen undervejs i projektet. Opfølgningen af planen, har været yderst givende idet, at det var muligt at følge op på de uafklarede spørgsmål.

Struktur af spørgeskema: Nu flad struktur og åbne spørgsmål – fordele / ulemper. Skal det ændres?

• SB forslår åbne spørgsmål.

Type spørgsmål: Overordnede spørgsmål for bred? Skal kun underspørgsmål spørges? Nogle underspørgsmål er politisk inspireret. Kan det være et problem?

Sprog: Hvilket sprog er bedst?

I SB’s Netlab case har spørgsmålene været stillet på dansk. At lave en løsning hvor der tages højde for både dansk- og engelsktalende forskere vil være at foretrække.

---

Generel sondring mellem hovedtyper af data i et forskningsprojekt